Dengang der kun var monopol
I mange år var spillemarkedet i Danmark underlagt monopol. Kort fortalt betyder et monopol, at kun én udbyder må tilbyde bestemte spil, og at private aktører ikke kan få adgang til markedet. Det var udgangspunktet, indtil politikerne besluttede at åbne dele af markedet.
Det skete med den spillelov, der trådte i kraft i 2012. Loven delvist liberaliserede markedet, men den afskaffede ikke monopolet helt. Resultatet er det system, vi kender i dag: Nogle spil kan udbydes af private virksomheder med tilladelse, mens andre spil fortsat kun må udbydes af monopoludbyderen.
Grundreglen: Tilladelse kræves
Ifølge § 3 i "Lov om spil" ("Spilleloven") kræver det en tilladelse at udbyde eller arrangere spil i Danmark, medmindre andet følger af loven. Spil, hvor der ikke betales en indsats, kræver ikke tilladelse.
Loven definerer i § 5, hvad der dækkes af begrebet "spil": lotteri, kombinationsspil og væddemål. Et væddemål handler om at forudsige udfaldet af en begivenhed – og ifølge Spillemyndigheden er det ikke kun sport, der tæller. Man kan for eksempel også oddse på, hvem der bliver statsminister.
Et spil skal opfylde tre betingelser for at kræve tilladelse:
- Der skal betales en indsats
- Der skal være chance for at vinde en gevinst
- Der skal indgå et tilfældighedselement
Det, der blev åbnet for licenser
Liberaliseringen betød, at private udbydere kunne søge om tilladelse til at udbyde visse spil. Ifølge Spillemyndigheden omfatter en onlinekasino-tilladelse for eksempel roulette, blackjack, baccarat, punto banco, poker, online bingo, spillemaskiner og kombinationsspil. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at "Danske Lotteri Spil" samtidig er omtalt i forbindelse med monopolområdet.
Betting er et andet område, der blev åbnet. En betting-tilladelse gælder forudsætninger om udfaldet af begivenheder, men ifølge § 11 i loven må en betting-tilladelse ikke dække væddemål om lotteriresultater eller andre tilfældigt genererede begivenheder – med undtagelse af landbaserede væddemål på elektronisk simulerede sportsbegivenheder. Betting er desuden omfattet af hvidvaskningsreglerne.
Tilladelser gives for perioder på op til fem år ad gangen. Der findes også indtægtsbegrænsede tilladelser af kortere varighed, hvor udbyderens omsætning og spilleindtægter er begrænset til fastsatte beløb.
Det, der stadig er monopol
Liberaliseringen var altså kun delvis. I registeret over spiludbydere med tilladelse optræder kategorierne "Lotteri (Monopol)" og "Klasselotteri (Monopol)" – altså spil, der fortsat henhører under monopolet hos "Danske Lotteri Spil".
Det har også betydning for aldersgrænsen. Ifølge § 34 i Spilleloven må der ikke accepteres indsatser fra personer under 18 år, men der er undtagelser for almennyttige lotterier samt landbaserede lotterier og klasselotterier, hvor der accepteres indsatser fra personer over 16 år. Aldersgrænsen på 18 år gælder således for de fleste spil, mens monopol-lotterierne har en grænse på 16.
Så mens private udbydere med tilladelse kan tilbyde onlinekasino og væddemål, ligger lotteri-formaterne fortsat hos monopoludbyderen.
Hvem passer på markedet?
Spillemyndigheden blev oprettet i 2000 under Skatteministeriet og er i dag en styrelse under Skatte- og Vækstministeriet. Den udsteder tilladelser og fører tilsyn med udbyderne. Fra 1. januar 2013 blev den et selvstændigt styrelse med egen direktør, og i 2016 flyttede hovedadressen til Odense.
Tilsynet er risikobaseret. For onlinekasino og væddemål bygger det på data, som tilladelsesindehaverne selv indberetter, på årsregnskaber og på henvendelser fra borgere og andre udbydere. Styrelsen kan give et påbud, en påtale eller politianmelde forhold.
Som spiller kan man tjekke, hvem der har tilladelse, i registeret "Spiludbydere med tilladelse" på Spillemyndighedens hjemmeside. Registeret viser udbydernes navne, adresser og domæner – men ikke tilladelsesindehavere til spillemaskiner eller spilleleverandører. Desuden viser "Spillemyndighedens mærke", om en udbyder har tilladelse og er under tilsyn; brugen af mærket er obligatorisk for licenserede udbydere.
Hvad reglerne IKKE siger
Der er en række ting, man ikke kan slutte af loven og bekendtgørelserne:
- Der findes ikke et generelt krav om tidsgrænser. Bekendtgørelserne om onlinekasino og online væddemål indeholder ikke obligatoriske grænser for spilletid. Nogle udbydere tilbyder frivilligt tidsgrænser, men det er ikke et lovkrav.
- Ingen dansk blokkeringsproces er beskrevet. De indhentede sider beskriver ikke en dansk procedure, hvor domstole eller myndigheder pålægger internetudbydere at blokere ulicenserede spilsider. Det kan man derfor ikke konkludere noget om ud fra det foreliggende materiale.
- Ingen statistik. Faktaarket indeholder ingen opgørelser over antallet af tilladelsesindehavere, registreringer i ROFUS eller forekomsten af ludomani. Sådanne tal må ikke fremdrages.
- Præcis dato for liberaliseringen. De indhentede kilder oplyser, at den nuværende lov trådte i kraft "fra 2012". En præcis ikrafttrædelsesdato står ikke i det foreliggende materiale og må derfor ikke anføres.
Konklusion
Skiftet i 2012 ændrede spillemarkedet fra et lukket monopol til en blanding: Private udbydere med tilladelse må tilbyde betting og onlinekasino under tilsyn, mens lotteriområdet fortsat er forbeholdt monopoludbyderen. Formålet med loven – beskrevet i § 1 – er at holde forbruget af spil på et mådeholdent niveau, beskytte unge og sårbare personer, sikre spillene fair og gennemsigtige og hindre, at spil understøtter kriminalitet. Det formål gælder både for de licenserede udbydere og for det område, der fortsat er underlagt monopol.




